SEO dame med laptop

SEO Guide – 15 Gratis tips og tricks

Picture of Michal Johansen

Michal Johansen

Indehaver af mofa.dk

Alle indlæg

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

1. Dit indhold er vigtigt

Når du skal til at lave SEO på din hjemmeside er det faktisk en meget god start, at du starter med at kigge på dit indhold.

Hvis du f.eks har en legetøjsbutik, og gerne vil findes på søgeord som “legetøj til drenge” skal du også være sikker på at Google forstår, hvorfor din hjemmeside er relevant for denne søgning.

Hvis du ikke har noget indhold på siden som indikerer at du har legetøj til drenge, så bliver det svært for Google at regne ud at du skal dukke op på disse søgninger. Google kan altså ikke automatisk gennemskue at en togbane, eller en Nerf gun er godt drengelegetøj, så her bliver du nød til at hjælpe søgemaskinen en smugle. 

Derfor kunne man passende lave kategorier hvor man har “legetøj til drenge”, “Legetøj til piger” osv. Derudover er det en god ide at skrive nogle gode blogindlæg eller artikler hvor man vejleder bedsteforældre og andre interessserede i hvilket drengelegetøj som er oppe i tiden, men man kunne også skrive mere historie omkring legetøjets udvikling gennem tiden. Udover det kan man optimere sine produkttekster.

Du kunne også lave en artikel som hedder “Bedste legetøj til drenge 2022”. Husk fra din artikel at linke videre internt på din side, til produkter eller kategorier som er relevante i forhold til teksten.  

2. Page title relevans

MOZ SEO title checker

Husk at benyt dig af super relevante page titles som tydeligt indikerer hvad denne side handler om. 

Du skal ikke proppe unødigt mange søgeord ind i din pagetitle men du kan sagtens benytte variationer af søgeordet. 

Som du kan se i eksemplet ovenover, så har jeg lavet en page title til en butik som sælger kasketter, både til mand og dame, sixpence, “nike” & “new era”. Hvis nogen søger efter f.eks “New Era kasket” vil Google ud fra titlen alene tænke at din side er meget relevant. Da den jo tydeligvis har alt det kunden søger.

Page titles kan naturligvis ikke stå alene, men det er et meget vigtigt element i SEO optimeringen, af din hjemmeside. 

3. H1 overskrift

Når du laver din hjemmeside er det vigtigt at du har styr på dine overskrifter. Når du benytter f.eks wordpress systemet, er det meget nemt at bestemme om noget tekst er et afsnit eller om det er en overskrift. men også hvilken type overskrift. 

Overskrifter er delt op efter vigtigheden, den overordnede titel for denne side. Svarende til min overskrift i toppen af denne artikel:  “SEO Guide – 15 Gratis tips og tricks” Den har jeg givet koden h1. Det vil sige at det er det overordnede emne for denne artikel, men det er også det jeg gerne vil have denne artikel bliver fundet på, på Google. Eller i hvertfald dele af det. Hvis nogen f.eks søger efter “SEO guide” Ville det jo være oplagt at denne her artikel dukker op.

På samme måde er der h2, h3, h4, h5, og h6 
Anbefalingen herfra er at du holder dig til en h1, og derefter kan du freestyle lidt som du vil. Bare husk på at h2 har mere værdi end h3 osv. 

4. Intern link struktur

Det kan være en rigtig god ide at du fra sider på din hjemmeside linker til andre sider internt på din hjemmeside som er relevante i forhold til den nuværende side.

Da dette er en guide om SEO og fyldt med gode råd og hjælp til SEO ville det være oplagt, at jeg her i denne artikel linker til en anden guide om SEO optimering.  Men jeg kunne også sagtens linke til en af mine “salgssider” som f.eks SEO konsulent mhp at sende læsere den vej. Det ville fremme mit salg af min SEO service, men bestemt også fortælle Google at denne relevante artikel linker til denne her side.

Man skal huske på at et link er som en anbefaling, hvis en af dine venner anbefaler dig en restaurant, så kan det være du vil overveje ting som, hvad har han tidligere anbefalet, har det været godt. Hvor meget ved han om den restaurant han anbefaler, og kender han ejeren eller er det vitterligt bare et godt råd. Google ser meget links på samme måde. Hvis du sidder og læser en artikel omkring hvordan du skifter fra vinterhjul til sommerhjul, og pludseligt er der et link til en hjemmeside som sælger hundelegetøj, så kan Google sagtens gennemskue, at den hjemmeside som anbefaler siden om hundelegetøj formentligt ikke har nogen relevans for dette emne, da den jo handler om hvordan man skifter dæk på sin bil. Derfor er det vigtigt at huske  Nr.2 side må handle meget om det samme og så skal man huske på at et link er som en anbefaling. Links fra gode sider med godt, relevant indhold har en høj værdi for dine placeringer i søgeresultaterne. På samme måde har ligegyldige links fra tilfældige hjemmesider ikke en særligt høj værdi, og kan direkte skade dine placeringer i søgemaskinerne. 

5. Opdateret indhold?

Hvornår har du sidst gennemlæst dine artikler, dine blog indlæg og dine sider, måske skal de omformuleres, måske er der kommet nye ting på markedet, måske er der nye teknikker eller metoder. Sørg for at holde dit indhold relevant for brugeren. Google elsker opdateret indhold og holder øje med om du løbende opdaterer og redigerer dine artikler. En redigering af en artikel behøver ikke at være en komplet omskrivning, men sørg for at opdatere løbende. Det vil både dine besøgende og Google elske. 

6. Tilføj videoer til dine artikler

Nogen blog indlæg kræver måske en dybere forklaring, nogen vil måske foretrække at se en video om emnet frem for at skulle læse sig igennem en lang artikel. Uanset hvad handler det om at give dine besøgende det de leder efter, og jo længere tid dine brugere er på din side, er en god indikation for søgemaskinerne om at du fandt det du ledte efter. Det vil sige at du er aktuel for den pågældende søgning. Det er rimeligt nemt at lave en video hvor man deler sin skærm, og evt. filmer sig selv samtidigt i et lille hjørne. det kræver ikke det store og kan sættes op på enhver computer med et kamera og mikrofon. Når jeg på et tidspunkt når til at opdatere denne artikel vil jeg naturligvis tilføje en video hvor jeg gennemgår punkterne. Det gør artiklen brugbare for flere besøgende og det er godt for din SEO score. Husk på at det er dine besøgende du laver indhold til og ikke søgemaskinerne. 

7. Stjæl links

Det lyder mere skummelt og suspekt end det egentligt er. Metoden her går ud på at kigge dine konkurrenter lidt efter i sømmene, med mange SEO værktøjer f.eks ahrefs eller det danske morningscore kan du nemt scanne dine konkurrenter for hvilke links de har som peger til deres hjemmeside.
Det kan være de har et backlink til en af deres artikler som enten er uddateret, eller du har måske skrevet en bedre, mere dybdegående artikel. Nogen gange linker sider også til artikler som ikke findes længere. Uanset hvad kan du altid skrive til dem der linker til dine konkurrenter og informere dem om st du har fundet denne artikel og at du tænker det her link til din artikel ville være mere relevant da det er bedre, nyere, mere dybdegående eller hvad der nu måtte være årsagen. Her kan du altså score nogle billige point, da der selvfølgeligt skal linkes til det mest relevante indhold eller artikel, er det igen vigtigt at sørge for nogle gode opdaterede, dybdegående artikler. 

8. Døde links

Hvis du har backlinks som peger på sider som ikke længere eksisterer på din hjemmeside, er det ret vigtigt du får fixet dette. du kan nemt crawle din hjemmeside med f.eks dette tool. screaming frog og se om du har nogen døde links. Den primære årsag er at du mister alt den værdi disse link ellers ville have. 
Hvis linket er dødt fordi din side ikke længere eksisterer, kan du overveje følgende. 
Etabler siden igen, og lad den performe. 
Lav en redirect til en ny side som er mere relevant for samme links. 
Få ændret de ingående links til de rette URL. 

9. Installer caching plugin

Hastigheden på din hjemmeside er en vigtig faktor, og især hvordan din side performer til mobile enheder. Tjek med Google page speed om din side scorer fornuftigt Google prioriterer at leverer gode søgeresultater til dens mobile brugere da det nu er over halvdelen af besøgende på alle hjemmesider som kommer fra en mobil enhed, giver det god mening at dette har højeste prioritet. 

Med et caching plugin får dine besøgende hurtigere leveret din hjemmeside, hvilket både dine besøgende og Google er vilde med. 

10. Long tail søgeord

Uanset hvad du sælger, skal du altid overveje at optimere din side for longtail søgeord. Lad os forestille os at du er massør i holstebro. Ord som du måske gerne ville blive fundet på kunne være:
“Massør”
“Behandler”
“Smerter” osv.
Men det er nogle meget brede søgeord. Hvis man søger efter “massør”, så kan det være man søger en massør men i alle andre byer end Holstebro. Det kan også være man er ved at undersøge hvordan man kommer til at arbejde som massør, eller måske leder man efter noget massage udstyr hvad anbefaler massøren? Der er mange muligheder, og nok lige så mange som der er søgninger. Konkurrencen er helt sikkert kæmpe stor, og fra unødigt mange konkurrenter. Og selvom Holstebro er en fantastisk by, giver det ingen mening at du bruger sindsygt mange kræfter på at ligge i top 5 på ordet “massør” medmindre du er en landsdækkende kæde, eller tilbyder din service over det meste af landet er det formentligt ikke arbejdet værd. Hvis du derimod fokuserer på lidt længere søgeord som:
“bedste massør i Holstebro”
“Massør Holstebro priser” osv. så er konkurrencen meget mindre, du vil hurtigere komme til tops med søgeordene, og dem som søger efter dig er super relevante som kunder, desuden vil de formentligt være yderst købelystne og hermed konverterbare. 

11. Søgeordsanalyse

Inden du går i gang med at SEO optimere, er det en ret god ide at du har styr på hvad du skal optimere for. hvilke ord eller søgninger vil du gerne findes på? Husk at fokusere på de lange søgeord, til at starte med, det giver hurtigt højere placeringer i søgeresultaterne, og højere omsætning. Du kan enten bruge nogle af de føromtalte værktøjer, men de koster alligevel lidt penge hver måned, og måske behøver du ikke at gøre det hele så avanceret. Søgeordsanalyse kunne være et blogindlæg for sig, og det bliver det nok også en dag, når jeg har tiden til at skrive om det. 
Men lad os antage at du vil holde det gratis. Google er din ven, både når du søger kan du se hvad Google foreslår ligesom på billedet her: 

søgeordsforslag

Den skarpsindige læser har måske lagt mærke til at jeg har et tal stående ved siden af det danske flag.

Dette tal kommer fra et plugin til google Chrome som er helt gratis at bruge. Tallet angiver hvor mange månedlige søgninger der er på dette søgeord.

Dette Plugin hedder “Keyword surfer” og jeg har et link til det lige her.  Keyword surfer plugin 
Udover at du hurtigt kan se hvor mange søgninger der er på et givent søgeord kommer den også frem med forslag til søgeord som minder om det du lige har søgt på. Det ser sådan her ud: 

keywordsurfer

Du får altså en masse konkrete forslag til søgeord som du kan arbejde videre med. 

Udover dette kan du altid scrolle ned i bunden af en google søgning og se i “relaterede søgninger” hvad andre ellers har søgt på. Det ser sådan her ud:  

googlesøgeord

Her kan man også finde inspiration til sine blogindlæg og artikler, oftest på de spørgsmål der måtte være.

12. Metabeskrivelser

Har ikke direkte en værdi for dine placeringer i søgeresultaterne, det havde den tidligere og derfor kan du nogle steder læse om at den har betydning, men det er altså ikke aktuelt længere. (Opdateret Nov. 2021) 
Til gengæld har meta beskrivelser en stor effekt på hvor mange af dem der får vist din side i søgeresultaterne som rent faktisk klikker på dit link frem for andres.

Du kan se et eksempel på en god metabeskrivelse herunder:

hjemmesidedesignsøgning

Husk på, at hvis du ikke serverer en meta beskrivelse for Google, så vælger Google selv noget random tekst fra din side. Dette er dog langtfra optimalt. Dette kommer der også et eksempel på herunder: 

søgning portfolio

13. Mobiloptimeret

Nogen vil kalde det responsiv, andre mobiloptimeret.

Lad os skære det ind til benet: Google elsker hjemmesider som er mobiloptimerede. Dvs. at du reelt får utroligt svært ved at opnå gode resultater i placeringerne på Google og søgemaskinerne hvis din hjemmeside ikke fungerer optimalt fra mobile enheder.

Google vil gerne tilbyde de bedste resultater til dens brugere, og mere end halvdelen af alle brugere på nettet kommer fra mobile enheder.

Udover at det påvirker dine placeringer i søgeresultaterne, har det også en stor påvirkning af din konverteringsrate.

Jeg har skrevet en artikel omkring vigtigheden af mobiloptimeret indhold.
Den kan du læse lige her: Responsivt hjemmesidedesign hvorfor? 

14. Google kan ikke se billeder!

Nu skal vi passe på med, ikke at gøre Google klogere end den er. Når Google ser en hjemmeside ser den sådan her ud: 

googles øjne

Alle dine billeder på din hjemmeside, kan kun læses af søgemaskinerne som et filnavn samt et alt tag.

Alt tags står for alternativ tekst, og den kan bruges til flere ting. 
 
Hvis man en synshandicappet er et alt tag, den tekst som man kan få læst op i stedet. forat se billedet, det skal altså fortælle hvad der er på billedet sådan at man får en forståelse for billedet uden at se billedet. 
 
Hvis der skulle være en fejl i dit billede eller billedet ikke kan loade, vil man se alt tag teksten i stedet for billedet. 

Og sidst men ikke mindst, er alt tags en fantastisk mulighed for at fortælle google hvad dine billeder handler om, og hermed søgemaskineoptimere dine billeder. 
  
Det kan altså give dig en stor fordel at du pludseligt også dukker op i alle billederesultaterne for de søgeord du gerne vil findes på, men det giver også Google en ide om at din side er meget relevant for søgeordet da dine billeder også handler om dette. 
 

15. Duplicate content

Duplicate content er desværre en ting, som eksisterer i bedste velgående. Hvis du vil have en chance i søgeresultaterne er det vigtigt at skabe originalt unikt indhold. Hvis du kopierer tekster fra eks. din leverandør, sammen med alle andre som sælger produkter fra din leverandør, så ender du med at blive straffet for dette. Du skal lave unikt indhold og unikke tekster. Dette kan du vælge i mellem selv at gøre, og ellers skal du hyre en tekstforfatter til at skrive for dig. man kan også få nogle til at læse korrektur på ens indhold, hviket jeg kraftigt vil anbefale. 


Vil du vide mere om SEO?

Hvis du ikke på nuværende tidspunkt er ved at falde ned af stolen over alle disse informationer og metoder hvor du kan optimere din hjemmeside, vil jeg anbefale dig at læse min artikel om on-page SEO her går jeg mere i dybden med mange af de ting som er nævnt i denne guide. Jeg kan også som SEO Ekspert tilbyde at stå for hele eller dele af din SEO Optimering strategi og kampagne. Jeg tilbyder f.eks at lave en SEO analyse af din hjemmeside, det kan du læse mere om lige her. SEO video analyse

søgeresultat side SERP SEO

Bedre SEO på shopify hvordan?

Når man driver en Shopify webshop er det ikke nok at have spændende produkter på hylderne, hurtig leveringstid og fantastisk kundeservice. Der er noget du

Læs mere »
Scroll to Top