hvad er et webbureau

Lav den perfekte “Om os” side!

Michal Johansen

Michal Johansen

Indehaver af mofa.dk

Alle indlæg

Indholdsfortegnelse

Hvis din “Om os” side ligger gemt i footeren på din hjemmeside, som et nødvendigt onde, så kan du lære meget i denne artikel. 

Virksomheder som gør dette går glip af den massive marketing strategy som ligger i denne side.

Hvis du formår at bruge din “Om os” side korrekt, kan den blive en af dine vigtigste sider overhovedet på din hjemmeside. Den kan tiltrække kunder og konvertere dem til loyale kunder.

Hvad er en om os side?

En “om os” side forbinder dine besøgende til din virksomhed, det er et rum hvor du kan fortælle nysgerrige om din historie, og på denne måde også fæstne din virksomheds identitet.

Det er et område dedikeret til at du kan forklare, præcis hvad dine virksomhed gør, hvorfor du skiller dig ud, hvad gør dig unik, og hvorfor dine besøgende skal vælge dig.

De bedste “om os” sider er målrettede. De fotæller historien om virksomheden, og fortæller lidt om hvilke missioner og visioner i har for virksomheden.

Men det er også en unik mulighed for at udstråle lidt personlighed. Nogen vil gerne signalere seriøsitet, mens andre er mere afslappede, eller måske ligefrem sjove og charmerende. Så længe det her giver et lille indblik i hvem du er, så er det, med til at gøre dig personlig, og skabe et bånd mellem dig og kunden.

Standarden er lav på om os sider!

Firmaer kæmper ofte med at skrive en effektiv tekst som gør sig godt på deres “om os” side. 

Om det er fordi man ikke er stolte over den ekspertise man har i virksomheden, eller om det simpelthen er fordi man ikke har forstået formålet med siden vil jeg lade være op til den enkelte. Men virkeligheden er at rigtigt mange om os sider, på ingen måde kommer til deres ret.

Mange kunder vil gerne handle med nogen de kan relatere til, det er altså her du har en fantastisk mulighed for at gøre besøgende til kunder. 

Realistisk er det ikke lang tid du behøver at bruge, så det er underligt at der er så mange som ikke har en bedre “om os” side. 

Du skal bruge den!

På rigtigt mange hjemmesider er “om os” siden, en af de mest besøgte sider. 

Mennesker er nysgerrige af natur.

Udover dine produkter eller de ydelser og services du tilbyder, hvorfor skal dine besøgende så vælge dig frem for dine konkurrenter?

Vi er klar over at ikke 2 forretninger er ens, uanset hvilket produkt de sælger. Men hvad er det som gør at du er anderledes, det vil dine besøgende rigtigt gerne vide. De vil have en historie som gør at de føler at de lærer dig at kende, de vil gerne møde manden bag. 

En fantastisk “om os” side er virkeligt en vigtig del af dit brand og din virksomheds identitet. Det samler alle dele af din marketing, og pludseligt hænger det hele sammen.

Hvad SKAL med?

Din baggrundshistorie

Dine besøgende ønsker ikke, at høre hele din livshistorie. Men et lille indblik i hvorfor du har skabt virksomheden, og hvordan det er nået til hvor det er i dag, kan give en virkeligt godt indtryk. 

Belys hvilket hul i markedet du har fundet, og hvilket problem du løser med din service eller din virksomhed. Inkluder gerne information om hvor din passion stammer fra, og få opbygget en relation til dine besøgende som er ægte og værdifuld.

Din historie og baggrund behøver ikke at være udelukkende tekst, det kan lige så godt være i form af en infografik, eller måske en video. Du kan også bruge en tidslinje, det viser på en fin og overskuelig måde din virksomheds historie, nemt at komme igennem og væsentligt sjovere end at skulle læse det i tekst format. 

Forklar din mission

Hvis du er et kafferisteri, kunne din mission i samråd med dine øko og fairtrade bønner, være kun at benytte grøn energi til at riste bønner med, så du kan garantere en så grøn kaffe som overhovedet muligt. 

Din mission behøver ikke at redde hele verden. Måske er din mission bare at sørge for at dine kunder drikker den bedste kaffe hver eneste morgen.

Vis dine besøgende hvad du tror på, og bind det sammen med dine services eller dine produkter, det er vigtigt.

Præsenter dit team

Nogle virksomheder vælger en side dedikeret til dette, men det fungerer også virkeligt godt at bruge din “om os” side til dette. Det er en god måde at præsentere dit team på. Benyt et billede, Navn og gerne deres funktion eller stillingsbetegnelse, samt en interessant/ overraskende fact om dem hver især.

Dette gør igen at dine besøgende får et godt indblik i din virksomhed, og det tilføjer en masse personlighed i en ellers meget upersonlig teknisk verden.

Herunder et eksempel på hvordan man kunne præsentere en SEO konsulent

Michal Johansen

SEO Konsulent
Michal er knivskarp i søgemaskineoptimering, og kan hjælpe din hjemmeside til tops. En ægte SEO ekspert.
Fun facts: Kaffedrikker, og ser alt for meget American dad.

Virksomhedens personlighed

Din ‘om os’ side er en unik mulighed for at vise hvad der foregår bag scenen. Det kan være et sted hvor du belyser de lokale tiltag du er involveret i, eller måske velgørenhed eller sponsorater for lokal sport eller lign.

Modsat din produkt eller kategori sider, er dette dit rum hvor du har friheden til at dele lidt ud af din personlighed. Disse detaljer hjælper med at skabe forbindelse til din målgruppe, og sætter din virksomhed langt foran dine konkurrenter.

Glem janteloven

Denne side giver dig friheden til at prale lidt. Brug solide fakta og gerne tal. For at vise præcis hvorfor du er den bedste.

Uanset om det handler om den løsning du tilbyder, fakta og figurer om tidligere resultater du har leveret eller bare fakta om din virksomhed, vil dine besøgende sætte pris på din ærlighed og åbenhed. 

Du kan også indsætte nogle anmeldelser fra dine kunder eller samarbejdspartnere her, og så have en side et andet sted som kun omhandler disse. 

Slutteligt, vær ægte og autentisk!

Dine besøgende leder ikke efter salgsargumenter, de leder efter noget de kan relatere til. 

Med en historie fra det virkelige liv, noget fornuftigt tekst, og nogle flotte grafiker eller billeder kan din “om os” side virkeligt komplimentere en ellers solid hjemmeside. Den vil engagere din målgruppe, og sine salgstal vil drøne i vejret.

Mofa - Top SEO bureau i København

Mofa er eksperter i søgemaskine optimering også kendt som SEO.  Fokus ligger på at skabe en stærk ROI (Return Of Investment).

For at høre mere kontakt Mofa i dag på tlf: 27 11 83 90 eller info@mofa.dk

søgeresultat side SERP SEO

Bedre SEO på shopify hvordan?

Når man driver en Shopify webshop er det ikke nok at have spændende produkter på hylderne, hurtig leveringstid og fantastisk kundeservice. Der er noget du

Læs mere »
Scroll to Top