alarm megafon

SEO: 10 Alarmerende fejl mange nye hjemmeside ejere laver.

Picture of Michal Johansen

Michal Johansen

Indehaver af mofa.dk

Alle indlæg

Indholdsfortegnelse

Efterspørgslen for SEO stiger hver eneste dag, samtidigt er der flere og flere der udbyder SEO optimering.

Det er et marked som globalt er anslået til at ramme 1.6 milliarder i 2027 udelukkende i SEO software, det er en forventelig stigning på næsten 11% fra 2020 til 2027. 

For 10 år siden var SEO dog også noget helt andet end hvad det er i dag, både den tekniske udførelse, men også de få der arbejdede med det kombineret med at ganske få virksomheder aktivt investerede i SEO som en del af deres markedsføringsstrategi. De seneste par år er det dog blevet meget tydeligt, SEO er med rette blevet en integreret del af marketing strategien hos mange moderne virksomheder.  

Når du lancerer din hjemmeside tager du måske en beslutning om at din primære trafik skal komme fra Google, du optimerer og håber på at du kan få søgemaskinerne til at favoriserer dit indhold og skaffe dig trafik. Du starter måske med en søgeords analyse, finder et par søgeord du kan arbejde med som burde skaffe dig massive mængder af besøgende.

Nu forventer du så at din hjemmeside begynder at blive synlig i søgeresultaterne, og at du kommer på første side på Google, eller måske side 2? Din hjemmeside bliver da også mere synlig men ikke så hurtigt som du kunne ønske.
Her kan de fleste begynde at tvivle, og spørge sig selv: Hvad har jeg gjort forkert? 

Heldigvis har jeg i denne artikel beskrevet de 10 SEO fejl jeg oftest ser hos mine kunder, som selv har forsøgt sig med SEO.

Udover at beskrive problemerne i denne artikel, vil jeg også komme med mulige løsninger på de selvsamme SEO udfordringer.

1. Tror du SEO går stærkt, kan du godt tro om igen!

Det tager tid for en ny hjemmeside at opnå de SEO resultater som de fortjener. Dette er primært grundet sidens historie, som er en af de ranking faktorer som søgemaskinerne arbejder med.

Online marketings folk er enige om at SEO indsats kan måles 4-8 måneder efter en massiv indsats. For at få ordrer og bookinger imens du venter på at din SEO indsats begynder at slå igennem kan du overveje at køre en Google PPC betalt kampagne de første par måneder din hjemmeside er online. 

2. Kender du din målgruppe? Gør du?

En af de basale ting i markedsføring er at kende sin målgruppe, og det er ikke anderledes med SEO. Det betyder også at du skal kende din drømme kunde, hvad laver din kunde kl 09:30 tirsdag? 20:00 fredag? SEO er din kundes stemme, og ved at vide hvem din kunde er kan du også ramme vedkommendes interesser, måde at søge på, tidspunkter osv.

For at komme langt med sine SEO indsats er det ikke nok at læne sig op ad historiske søgninger. Du bliver nød til at forstå din kunde. hvilke udfordringer har han i dagligdagen, og hvorfor skal han købe dit produkt?

For at blive klogere på dette, kan du overveje at se på hvor din kunde normalt handler, hvilke sociale medier bruger han, hvad læser han? hvilken type mad spiser han og hvordan bor han? For at kunne målrette en kampagne til din målgruppe bliver du nød til at kende din målgruppe.

3. Dårlig søgeords analyse fuck** hele din SEO strategi op

Det er nemt at gå i den klassiske fælde hvor du SEO optimerer for ord som dækker hele landet, eller måske internationalt, men i virkeligheden er din forretning måske kun relevant for indbyggere i den by du bor i.

Der er også et hav af eksempler på at man optimerer til nogle søgeord, som kun giver trafik af folk som feks ønsker svar på et spørgsmål, men som aldrig vil handle i din virksomhed.

Når det kommer til SEO er det bedst at være så specifik som muligt. Når du laver SEO optimerering for store generiske søgeord, rammer du en meget bred gruppe af mennesker, og det kan i teorien hvis du kommer til tops bringe dig en masse trafik. Men hvor lang tid vil det tage dig, og hvor realistisk er det at du kommer til tops på disse søgeord?

Mange er bedre tjent med at fokusere på mere specifikke søgeord og fraser. Dette giver oftere hurtigere resultater og mere specifik trafik som konkret leder efter det du tilbyder. 

4. Duplicate content dræber din hjemmeside!

Både store og små virksomheder genbruger artikler og indhold de har tyvstjålet på nette fra andre. Duplicate content er en negativ faktor på din SEO. Indiskutabelt! 

Men hvad er Duplicate content helt præcist? Duplicate content er et begreb man bruger om identisk indhold, og kan være alt fra produktbeskrivelser, artikler til f.eks jeres handelsbetingelser. Men det kan også handle om at du har samme produkt på flere af dine sider. og altså fuldstændigt ens produkter men på 2 forskellige adresser. Moz har lavet et studie som påviser at de fleste ikke laver duplicate content med vilje, og at 29% af internettet faktisk er duplicate content. 

Hvis du oplever at andre kopierer dit indhold og dine tekster findes der værktøjer som kan informere dig når en ny side dukker op med dit indhold. Du kan benytte den danske tjeneste til at holde øje med om dit indhold kopieres. Ulovlig kopiering

5. Hvem køber noget?

Mange mennesker laver den klassiske fejl med at optimere for nogle søgeord som ganske rigtigt er mange søgninger på hver måned, men som ikke er konverterbare. Der er en tendens til at glemme at alle de her besøgende også helst skulle købe noget. 

Det kan nemt virke tillokkende at SEO optimere for ord som skaffer meget trafik, og glemme de ord og sætninger med færre søgninger. Ofte er det bare de søgeord med mindre trafik som skaffer dig et salg. da de er mere specifikke og konkrete i forhold til søgningen.

SEO billede google søgning

I det første eksempel søger vi efter “bord” der er anslået 5400 søgninger på dette hver måned. Derfor kan det da også virke fristende hvis man sælger borde i sin sin butik eller webshop at optimere for dette søgeord. 

Problemerne er dog mange, hvorfor søger man på bord? og hvilket bord leder vedkommende efter? søger man bare noget information, om f.eks materialer, mål eller måske man leder efter en som kan slibe et bord. Alle muligheder er åbne, og konkurrencen er enorm på dette søgeord. Hvilket betyder at hvis du mod forventning kommer i top 5 på dette søgeord, er størstedelen af din trafik formentligt ude efter noget andet end det du tilbyder, og formentligt er de ikke særligt købe lystne. 

Lad os se lidt på en længere søgefrase som har væsentligt færre søgninger hver måned, men som til gengæld er meget konkret, dvs at den trafik du får på denne søgning er utroligt relevant for dit produkt, de er formentligt også væsentligt mere købelystne. 

Fokuser på de længere søgeord, men tænk også over hvad folk egentligt søger efter. Giver det mening at bruge krudt på at ligge godt på ord som “behandling af spisebord” hvis du sælger spiseborde? ikke rigtigt, men hvis du sælger olie til at behandle bordplader med giver det super god mening. 

6. Lokal SEO - Vigtigt!

Når du skal online med din hjemmeside er det vigtigt at sætte sig ind i hvordan Google håndterer lokale søgninger frem for globale søgeord. Der kan være en del overlap, men det er vigtigt at forstå lokal SEO for at blive synlig i dit lokalområde. 

Du kan inkludere region, eller bynavn i dine titler og meta beskrivelser. Men overvej også at indtaste din fysiske adresse og telefon nummer på dine sider, i Header eller footer på din hjemmeside. Det vil give dig en fordel når du skal findes i de lokale søgninger. 

7. I SEO handler det om at komme først!

Er det en fordel at komme for tidligt? I SEO kan man ikke være for hurtig, din hjemmeside skal være toptunet og lynende hurtig. Man siger at hvis det tager mere end 3 sekunder at loade en hjemmeside er det kritisk. Dine besøgene forsvinder da de simpelthen mister tålmodigheden. Det er svært nok at opnå gode placeringer i søgeresultaterne, så der er ingen grund til at smide folk væk når du endeligt har opnået de gode placeringer og gæsterne begynder at strømme til. 

Undersøgelser af Backlinko viser at den gennemsnitlige loading tid for en hjemmeside er 10.3 seconds på desktop og 27.3 seconds på mobil. Dette viser tydeligt at der er mange hjemmesider som har en hel del at arbejde med når det kommer til hastighed. Du kan prøve at teste din hjemmeside med dette værktøj Google PageSpeed Insights her kan du få et indblik i hvordan din hjemmeside opfører sig hastighedsmæssigt. 

Tiden der går fra en bruger sender en forespørgsel så som, at trykke på en knap eller en menu, til siden er klar til brug igen er kritisk. 

Det bedste eksempel på at hastigheden er vigtig for internettes brugere er nok da amazon.com testede hvilken forskel 100ms i load tid gjorde for deres omsætning. De fandt ud af at for hver gang deres load tid steg med 100ms faldte deres omsætning gennemsnitligt med 1%.  Du kan læse mere om studiet her:  Amazon studie

8. Er dit indhold værd at læse?

Man kan opleve at marketing folk benytter sig af underbetalte tekstforfattere, og eller automatisk software til at “skrive” artikler for sig. Det er noget som sker da man ikke har den fornødne tid og eller budget til at få lavet kvalitets artikler som rent faktisk har en værdi for læseren.

Det kan lyde smart, men det er bestemt ikke en god ide, søgemaskinerne er blevet smartere de senere år. Og selv hvis søgemaskinerne skulle hoppe på at dit indhold er unikt og af en god kvalitet, vil dine besøgende hurtigt kunne gennemskue at dit indhold ikke er unikt og værdifuldt. Hvis du ikke skaber værdi for læseren med dit indhold vil de hurtigt forsvinde fra din side igen, og de køber helt sikker ikke noget i din butik. 

Hos MOFA laver vi kun kvalitets SEO, med godt kvalitets indhold, artikler som er værd at læse og som gør dig succesfuld i søgemaskinerne.

9. Mobilen kommer først

Vi lever i en verden hvor mobilen er mere brugt til at gå på nettet end den mere traditionelle computer. Et studie fra 2020 viser at 68.1% af alle hjemmeside besøg kommer fra mobile enheder. 

Jeg har skrevet en artikel om vigtigheden af at din hjemmeside er mobil optimeret den kan du læse lige her: Mobil optimeret hjemmeside hvorfor? 

10. Ingen links - ingen anbefalinger!

Har du gode backlinks til din hjemmeside svarer det til en god anbefaling, har du backlinks fra utroværdige sider og eller linkkataloger vil det i bedste fald ikke have nogen betydning i værste fald være negativt for din SEO. 

Sørg for at de backlinks som peger til din hjemmeside er af en god kvalitet, og kommer fra troværdige sider som iøvrigt er relevant for din hjemmeside.

Hvis du har mod på at lære mere om SEO kan jeg anbefale dig at læse min guide med gode råd til on page SEO alternativt er du velkomment til at skrive på info@mofa.dk hvis du har brug for hjælp fra en SEO ekspert. 

søgeresultat side SERP SEO

Bedre SEO på shopify hvordan?

Når man driver en Shopify webshop er det ikke nok at have spændende produkter på hylderne, hurtig leveringstid og fantastisk kundeservice. Der er noget du

Læs mere »
Scroll to Top