Din hjemmeside er netop lanceret, klar til at byde velkommen til enorme mængder af nye kunder. Men hvad nu hvis ingen finder din nye hjemmeside, hvordan skal de så opdage hvad du har at tilbyde dem?
Det tager tid for en hjemmeside at komme på plads på nettet, og endnu længere før den begynder at tiltrække besøgende.
Søgemaskineoptimering har været en stor del af, at være hjemmeside ejer de sidste 20 år.
Meget har ændret sig gennem tiden, og der er virkeligt mange guides og SEO tips til rådighed.
Den organiske trafik er for mange hjemmesider det som holder sammen på det hele, det er alt den trafik du får hver eneste dag gennem søgemaskinerne, og som du ikke skal betale annonce kroner for.
I denne artikel, vil jeg komme med nogle gode opdaterede SEO tips, særligt udvalgt til dig der har en ny hjemmeside.
Vælg søgeord medlav konkurrence
Når din hjemmeside først lanceres, har den ikke meget autoritet hos Google. Søgeord med høj konkurrence vil være meget svære at rangere godt på, i forhold til dine konkurrenter som er veletablerede. Der er intet der forhindrer dig i at gå efter de “svære” søgeord, men det vil klart være mere fornuftigt at gå efter søgeord med lavere konkurrence. Det er uden tvivl den hurtigste måde at generere organisk trafik til din hjemmeside.
Du kan bruge Google’s Søgeordsplanlægning for at se hvor høj konkurrence der er på de søgeord du påtænker at arbejde med. Værktøjet vil vise dig konkurrence niveauet som enten høj, mellem eller lavt. Hvis du kan finde nogle søgeord som ikke er så eftertragtede, får du hurtigt en chance for at opnå nogle relativt gode placeringer. Det vil trække trafik ind til din side, selv når du er relativt ny.
Besøgende før søgemaskinerne
Mange bloggere og nyere hjemmeside ejere er begyndt at skabe en kultur hvor man inkluderer utroligt mange søgeord i sit indhold, hvilket er utroligt old school. Det er lidt en forældet SEO metode, som man virkeligt skal passe på med. Det er ikke særligt interessant at læse en artikel, hvor der er mast søgeord ind fuldstændigt hæmningsløst.
Det kan nogen gange virke som om at disse personer fuldstændigt glemmer deres hovedformål med at skrive artikler, blogge, eller opdatere hjemmesiden. Robotter som crawler og læser din side, kommer ikke til at købe dine produkter, de kommer heller ikke til at engagere sig i dit firma, eller blive loyale kunder med tiden.
Det er bare noget software, som skal forsøge at finde hoved og hale i hvad din hjemmeside egentligt handler om.
Du må ALDRIG, prioritere søgemaskinerne højere end dine besøgende, lav noget kvalitets indhold til de besøgende, de sidder derude, klar til at købe lige netop dit produkt.
Undersøg dine konkurrenter
Dette er en anden meget værdifuld SEO taktik. Prøv at se om du kan finde ud af hvad dine konkurrenter rangerer godt på. Der findes en del forskellige værktøjer hvor du kan undersøge din hjemmesides placeringer i søgemaskinerne, her kan du jo komme til at taste en af dine konkurrenter ind i stedet. Du vil hurtigt kunne danne dig et billede af hvilke søgeord som de får meget trafik fra, og så kan du jo lade dig inspirere af deres søgeord, udvælg dem du vil arbejde med.
Hvis du ikke ved hvem dine konkurrenter er, kan du altid søge efter nogle af dine vigtigste søgeord, f.eks det du primært sælger. Hvis en hjemmeside går igen på flere af dine relevante søgeord, er det formentligt at betragte som en konkurrent. Når du lader dig inspirere hos dine konkurrenter, så husk på: Søgeord du udvælger til din hjemmeside, skal altid være relevante for din hjemmeside og dit publikum.
Hvis dette udføres med snilde, kan du hurtigt og nemt udnytte dine konkurrenters hårde arbejde, til at finde en masse gode relevante søgeord for din virksomhed.
Brug bedre title tags
Søgemaskinerne bruger title tag for at fastslå, emnet som denne side handler om, på alle sider, eller indlæg på din hjemmeside. Det er også noget af det første dine besøgende ser på din side.
Et title tag er vist som det link man klikker på i søgeresultaterne. Det er også den overskrift man ser når sider deles på de sociale medier. Du kan nemt optimere dit title tag ved at:
- Tilføje dit søgeord, for at vise søgemaskinerne hvad denne side handler om. Når nogen søger efter noget, vil søgemaskinerne hurtigt se at din side er relevant for denne søgning og præsentere det for dens brugere. Det er også en god ide at inkludere søgeordet i din sides meta description, det har ikke direkte effekt på dine placeringer, men det øger kundens lyst til at klikke på lige netop din side.
- Ved at lave spændende titler, som fanger læserens nysgerrighed, skiller du dig ud i søgeresultaterne. Når du skiller dig ud fra mængden begynder du også at få flere klik. Det hele hviler naturligvis på din målgruppe, og hvilken side det handler om. En produkt side, og et blog indlæg har som regel meget forskellige title tags.
Prøv at gå alle dine sider igennem, se på dine title tags. Får du brugt dine søgeord fornuftigt? Er dine titler spændende, og relevante for siden de hører til? Ellers er det et godt tidspunkt at få opdateret alle dine title tags, så du kan øge mængden af trafik til din hjemmeside.

Din URL er ikke ligegyldig
Når du laver nye sider er det simpelt at få så meget ud af sine URL som muligt. De skal være korte, og med nogle gode søgeord for den enkelte side. Hvis din bruger ikke kan læse og forstå din URL, er der en god chance for at de heller ikke giver mening for søgemaskinerne.
Jeg ved at man nogen gange kan komme til at lave en lidt rigeligt lang URL, men så længe den er nem at forstå, for både brugere og søgemaskiner burde det være ok. Forsøg at holde det under 5-8 ord og gerne kortere, del med bindestreg i stedet for underscore.
En meget almindelig fejl er at benytte de automatisk skabte URL som dit CMS system foreslår. Rent teknisk skal de nok fungere, men husk dine besøgende. Vælg en URL som beskriver hvad denne side handler om. Ligesom med dit title tag, vil dine besøgende gerne have en ide om hvad det er de klikker på.
Skab bedre indhold
Se på det indhold du har på din hjemmeside. Besvarer det de spørgsmål folk måtte have omkring dette emne? Kommer du rundt om alle de forskellige søgeord som måtte være relevante? Henvender det sig til din målgruppe, og besvarer spørgsmål som de måtte have? er dit indhold spændende?
Søgemaskiner elsker kvalitets indhold, derfor skal din side konstant være så god som overhovedet muligt. Se på hvem der har gode placeringer på de søgeord du gerne vil findes på, hvordan kan du gøre det bedre end dem?
Hold din hjemmeside opdateret
Søgemaskinerne kan godt lide hjemmesider som opdateres løbende, med nyt eller revideret indhold. Et par rettelser eller måske et par nye linjer, kan gøre underværker.
Hvis du har en ny hjemmeside, har du ikke noget at opdatere i starten. Men det vil give dig en stor fordel hvis du løbende tilføjer nyt indhold til din hjemmeside.
Hvis du netop har lavet en ny hjemmeside, har nogle af mine tips i denne artikel forhåbentligt givet dig en ide om hvordan du får en god start i søgemaskinerne. Jeg håber de vil hjælpe dig til tops i resultaterne, og vigtigere endnu, skaffe dig en masse nye kunder.
Hvis du har mod på at læse mere omkring SEO optimering, kan jeg anbefale dig at se denne guide med 15 punkter til SEO, eller den komplette On-page SEO GUIDE
Lad mig hjælpe dig med SEO!
Udfyld formularen herunder, så kontakter jeg dig hurtigst muligt.